Mit navn er Patrick Christensen. Jeg studerer til multimediedesigner på erhvervsakademiet på Århus tekniske skole. Jeg er oprindelig fra Skagen, men flyttede til Århus i 2007 for at uddanne mig.
Jeg ser mig selv som en meget kreativ person, der elsker at gå i dybden med emner og projekter, der interesserer mig. En af de ting jeg bruger meget tid på, er at lave min egen musik. Musikken bruger jeg til at udtrykke mig og få afløb for min kreativitet. I min fritid spiller jeg guitar i et band, hvor vi spiller alt fra rock til reggae.
Derudover bruger jeg kreativiteten i mit uddannelsesforløb. Min store interesse inden for multimediedesign er kommunikation. Det er her, jeg ønsker at specialisere mig i fremtiden.
